Dorthe Birkmoses nye bog

Hvis man ikke har læst bogen, så giver ovenstående måske ikke mening. Dorthe beskriver 3 paradigmer: det styrende, det vejledende og det følgende. Paradigmer, som vægter forskelligt, når vi taler om motivation – og dermed også menneskesyn. 

 

Igennem tiden har jeg ofte siddet i drøftelser med medarbejdere om, hvorvidt de mål, som myndighed satte for arbejdet med borgeren var relevante eller ej. Jeg har også hørt mig selv sige som leder, at nu måtte vi arbejde med de mål der var … og haft en del argumenter for, hvorfor det at arbejde mere bevidst med mål også har sine positive sider.

Noget af det centrale i de drøftelser findes i Dorthes sætning omkring mål.

Skal vi arbejde ud fra det styrende paradigme omkring øget selvhjulpenhed? … eller

Skal vi arbejde ud fra det vejledende paradigme omkring et selvstændigt liv?

Langt de fleste organisationer har formuleret en kerneopgave, som kredser omkring selvstændighed – at være bestemmende i eget liv. Så på mange måder er det givet, at vi skal arbejde hen mod det selvstændige liv.

 

Jeg tænker, at for mange medarbejdere kan det opleves som et krydspres – hvordan er borgernes mål i handleplanen formuleret; hvad siger vores kerneopgave; hvad siger min faglighed mig; hvad mener jeg som menneske.

 

Vi skal som ledere og som konsulenter kunne hjælpe med, at medarbejderne med borgerne i centrum kan sætte retning mod et selvstændigt liv for den enkelte. Vi skal hjælpe til, at medarbejderne føler sig klædt på til at kunne arbejde med paradigmerne og perspektivskifte som metode.